Så starter vi aktiviteterne i sommerklubben. Vi mødes og træner sammen hver mandag fra den 1. april og til og med den 26. august. Og du er mere end velkommen til at være med! Vi mødes altid ved Fanø Hallen.

 

Introduktionsmøde afholdes søndag den 31. marts 2019 kl. 10-12 i Fanø Hallens Cafeteria. Her vil vi informere om de forskellige hold - og vi kan lære hinanden at kende og hygge os sammen. Vi serverer frugt og friskbagte boller. Er du forhindret i at være med her, møder du selvfølgelig bare frem til træningen om mandagen på et af følgende hold:

 

  1. Stille gang

Stille gang er et gåhold for absolut nybegyndere, måske skadede der lige skal i gang igen, og dem der gerne vil ud og gå en tur, stille og roligt. Vi går kun i jævnt og fladt terræn.

 

  1. Frisk gang med interval og overraskelse

For dig der er i gang og godt vil give den gas, når du er ude at gå.

 

  1. Power-walk dig i form

Øg din fedtforbrænding med rask gang! – Kom i form på dette gåhold, hvor vi i skiftende terræn går en frisk tur og får røde kinder og lidt sved på panden. Vi garanterer nye naturoplevelser og godt humør J

 

  1. Outdoor fitness Outdoor fitness er aktiv træning udendørs og er en kombination af styrketræning, gang/løb, holdøvelser eller to og to. I træningen bruger vi naturen som redskab og alle de muligheder det giver i området ved hallen, skolen og Kikkebjerget. Vi træner hele kroppen med fokus på sjov og udfordrende træning, hvor alle som udgangspunkt kan deltage på eget niveau og blive udfordret på puls og styrke. Øvelserne er enkle og kan tilpasses individuelt, alt efter dit udgangspunkt og grundform.

 

 

Vi håber, du har lyst til at være med. Det bliver sjovt – og vi får masser af frisk luft og motion. Mødested Fanø Hallen. Sæsonpris 250 kr.

 

Evt. spørgsmål til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.