Onsdag kl. 17:30 – 18:45 i dojo’en Den gamle Søfartsskole, Vangled 32
Pris: Kr. 700,- fra og med 18 år.
Der kommer udgift til gi (=dragt) på 400 – 500 kr. + licens og graduering* 🥋
Det er muligt at gå på holdet før du fylder 18 år
tilmeld dig HER så skal vi nok sætte dig på holdet 😉
Træner: Chris Gade
Hjælpetrænere: Lars og Mikkel
Er du kvinde, og har du lyst til at bruge din krop, måske på en helt ny måde? Har du nemt til latter, og vil du gerne have lidt sved på panden? Så er det Judo, du skal gå til. På holdet har I det sjovt, og selv om det kan være udfordrende, og der vil være noget helt nyt, der skal prøves, vil der helt sikkert komme et godt grin. Du lærer at falde rigtig, kaste andre og lave holdegreb. Slag og spark er ikke tilladt i Judo. Judo betyder ‘den milde vej, og eftergivenhed sejrer over styrke. Men tag ikke fejl: Der ligger ingen svaghed gemt i det! Du får træning, disciplin og fællesskab og mest af alt respekt for andre. Judo er en kampsport, der foregår i en judogi og på bare tæer på et gulv bestående af bløde måtter. Judo bruges ikke kun i forbindelse med sport, men kan også bruges i selvforsvar. Dameholdet henvender sig til alle aldre (16-99 år). Ældste på holdet er 63 år, så alderen er ingen hindring. Judo giver selvtillid, selvværd og en god kondition. Kom glad 🙂 |
*Licens koster årligt kr. 300,- for seniorer
Graduering koster kr. 125,- for seniorer pr. gang.